i

Modeller for screening af voksne med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder

2025 – 2026

Projektet har til formål at udvikle og afprøve modeller for screening, vejledning og opkvalificering af voksne med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsrettet uddannelse.

Baggrunden for projektet er et ønske om at styrke voksnes muligheder for at gennemføre og få størst muligt udbytte af efteruddannelse og kompetenceudvikling. Erfaringer viser, at utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder kan udgøre en væsentlig barriere for deltagelse i uddannelse og dermed begrænse både den enkeltes udviklingsmuligheder og virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Gennem et tværinstitutionelt samarbejde mellem udbydere af Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) undersøger projektet, hvordan en mere sammenhængende indsats kan understøtte voksne kursisters læring og kompetenceudvikling. Der afprøves modeller, hvor screening og vejledning kan identificere behov for støtte, og hvor målrettede FVU-forløb kan styrke deltagernes forudsætninger for at gennemføre efterfølgende AMU-forløb.

Projektet har samtidig et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Målet er at undersøge, hvordan virksomheder kan møde et mere koordineret og overskueligt system for kompetenceudvikling, hvor medarbejdere får adgang til relevant vejledning, screening og opkvalificering gennem én samlet indgang.

Indsatsen skal bidrage til øget kendskab til mulighederne inden for FVU og ordblindeundervisning for voksne samt skabe viden om, hvordan screening og tidlig opsporing kan understøtte deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Den indsamlede viden skal danne grundlag for videre udvikling af sammenhængende og målrettede indsatser, der kan styrke voksnes deltagelse i uddannelse, understøtte livslang læring og bidrage til et mere kompetent arbejdsmarked.

Contact

^

Project manager

Trine Bakkedal

TRB@vucstor.dk

Projektet forventes at bidrage med erfaringer og dokumentation om:

 

  • samspillet mellem FVU og AMU,
  • effekten af forudgående opkvalificering på deltagernes læringsudbytte,
  • modeller for screening og vejledning af voksne med læse- og skrivevanskeligheder,
  • samt betydningen af tværinstitutionelle samarbejder for virksomhedernes adgang til kompetenceudvikling.

Details

Project details

K

Project Period: 01.10.2025-31.12.2026

K

Program:  STUK projekt

K

Project Reference: 146846

K

Project Grant: 800.000 KR

K

Key Action: Afprøvning og evaluering af screeningsmodeller, der understøtter opsporing af voksne med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder samt skabe adgang til relevante undervisnings- og opkvalificeringstilbud i sammenhæng med AMU-tilbud.

K

Action Type: Indsats 2: Samarbejde mellem AMU- og FVU/OBU-udbydere om kursuspakker

Partners

Project partners

K

VUC Storstrøm | Coordinator

K

EUC Sjælland

K

ZBC - Zealand Business College

Interested?

Do you think VUC Storstrøm would fit into your project idea? Or maybe you would like to visit our Development Team or Nordic Center for Digital Adult Learning? Send us an e-mail and we’ll figure something out!