FAKTA
Fremtidens Agenda og Kombinerede Tilgange til Undervisning
2026 – 2028
Projektet bidrager til den fulde, regionale implementering af EPX-uddannelsen i senest i 2030. Der er i projektet særligt fokus på udvikling og afprøvning af EPX-uddannelsen, og de heraf afledte behov for nye faglige praksisformer, didaktiske tilgange – samt for et nyt regionalt institutionslandskab.
Projektet, som har et stærkt fokus på ungegruppens egne uddannelsesønsker, struktureres omkring 4 lokale delprojekter, hvor der under hensyntagen til den lokale kontekst udvikles og afprøves nye uddannelsesformater. På tværs af disse delprojekter gennemføres
opkvalificeringsforløb for undervisergruppen, med afsæt i et train-the-trainer-koncept.
-
- For det første at udvikle og afprøve nye uddannelsesformater, som understøtter den regionale implementering af den kommende uddannelsesreform på ungdomsuddannelsesområdet. Specifikt med fokus på udvikling og implementering af EPX-uddannelsen, hvor uddannelsen sikres en særlig uddannelsesmæssig identitet.
- For det andet at styrke de regionale uddannelsesinstitutioners samlede kapacitet til at implementere den kommende uddannelsesreform, institutionelt, fagligt og didaktisk; primært gennem tværinstitutionel opkvalificering af undervisergruppen og ligeledes tværinstitutionel drøftelse i ledelsesgruppen.
- For det tredje at udvide den regionale uddannelsesdækning, samt herunder også styrke rekruttering og fastholdelse af unge, der ikke oplever det eksisterende, regionale uddannelsesudbud som attraktivt.
- For det fjerde at dokumentere, evaluere og formidle erfaringer til aktører også uden for projektets partnerskabskreds med henblik på den fulde regionaleimplementering af den kommende uddannelsesreform.
Projektet gennemføres i et tværinstitutionelt samarbejde mellem regionale erhvervsskoler, VUC-centre og gymnasier.
BAGGRUND FOR PROJEKTET
I februar 2025 vedtog et bredt politisk flertal en reform af ungdomsuddannelsessystemet, som bl.a. indebærer etableringen af EPX-uddannelsen – en ny, toårig gymnasial ungdomsuddannelse med mulighed for et års overbygning og med fokus på praksisnær læring og styrket adgang til faglært beskæftigelse.
Uddannelsen skal med sin praksisbaserede og tværfaglige tilgang være en vej for unge, der ikke profiterer af de eksisterende uddannelsesformater – og samtidig bidrage til at styrke det samlede uddannelseslandskab, både socialt og økonomisk.
Contact
Project manager
Rasmus Kjær Kristiansen
RAK@vucstor.dk
Details
Project details
Project Period: 01.01.2026 – 31.12.2028
Programme: EUs Socialfond+ og Region Sjælland
Project Reference: SFSL-25-0020
Project Short Name: FAKTA
Project Grant: 10.300.000,00 KR
Key Action: Udvikling af fremtidens ungdomsuddannelser i Region Sjælland – Kompetencer til fremtiden
Partners
Project partners
Zealand Business College - ZBC | Coordinator
VUC Storstrøm
Roskilde Handelsskole
Roskilde Tekniske Skole
HF & VUC Klar
HF & VUC Roskilde-Køge
Midtsjællands Gymnasium - MSG
Praxis
Interested?
Do you think VUC Storstrøm would fit into your project idea? Or maybe you would like to visit our Development Team or Nordic Center for Digital Adult Learning? Send us an e-mail and we’ll figure something out!