Gratis kursus:
Livslang læring og digital relevans
Erfaring er en stor styrke!
Men i en tid, hvor arbejdsliv, teknologi og samfund ændrer sig hurtigt, er det også vigtigt at kunne forny sin viden.
På dette kursus lærer du, hvordan du holder dig fagligt og digitalt opdateret uden at blive overvældet. Vi arbejder med enkle strategier til at finde relevant viden, sortere i informationsmængden og bruge moderne digitale værktøjer som støtte i hverdagen.
Kurset handler ikke om at kunne alt nyt. Det handler om at kunne vælge det vigtigste, stille gode spørgsmål og bevare sin skarphed i arbejdsliv, bestyrelsesarbejde, frivillighed og fritid.
Indhold:
1 · Hvad vil det sige at holde sig aktuel?
Vi ser på, hvorfor livslang læring er blevet vigtigere, og hvordan erfaring og ny viden kan spille sammen. Du arbejder med dit eget mål for, hvad du gerne vil følge bedre med i.
2 · Overblik i en tid med for meget information
Hvordan undgår man at drukne i nyheder, mails, opslag, videoer og gode råd? Du lærer at sortere i informationsstrømmen og vælge kilder, der faktisk giver værdi.
3 · Find viden, du kan stole på
Vi arbejder med bedre søgning, kildekritik og digital dømmekraft. Du lærer at vurdere, om en kilde er relevant, troværdig og opdateret.
4 · AI som personlig læringshjælp
Du bliver introduceret til, hvordan AI kan bruges til at forklare svære emner, lave resuméer, foreslå læringsplaner og hjælpe dig med at stille bedre spørgsmål. Vi taler også om AI’s begrænsninger.
5 · Digitale læringsvaner og faglige netværk
Du lærer at bruge små, faste læringsvaner i hverdagen. Vi ser også på nyhedsbreve, podcasts, webinarer, onlinekurser og digitale fællesskaber.
6 · Din personlige plan for at holde dig aktuel
Kurset afsluttes med, at du laver en konkret plan for, hvordan du vil holde dig opdateret fremover. Planen tager udgangspunkt i dine interesser, dit arbejdsliv, dit frivillige engagement eller dine personlige mål.
Struktur:
- Kurset er en kombination af online undervisning, fælles gennemgang og praktiske opgaver, som kan løses hjemme.
- 1 gang ugentligt i 6 uger fra uge 46.
- Vælg mellem mandage, tirsdage eller torsdage kl. 17.00 – 18.30.
- Kræver computer med mikrofon, kamera og Internet
- Teknisk support undervejs
- Kurset er GRATIS og udbydes under FVU Digital-bekendtgørelsen, og du trinindplaceres vha. en screening på første kursusgang.
Har du ikke mulighed for at deltage i de annoncerede kursusperioder?
Skriv dig på venteliste, så får du besked, hvis vi opretter nye hold.
OBS:
Når du registreres, vil du modtage en sms med et startpassword og brugernavn til UNI-login.
Denne SMS kommer fra VUC Storstrøm, og du skal ikke gøre noget med den endnu.
Velkomstbrev vil blive sendt til din elektroniske postkasse umiddelbart inden holdstart.
Spørgsmål?
Ring 54 88 17 40
Telefonerne er åbne mandag til torsdag kl. 9 – 14 samt fredag kl. 9 – 12
Det er også muligt at skrive ind med spørgsmål på
aeldresagen_tilmelding@vucstor.dk
Kære medlem af Ældre Sagen,
I en tid med hurtig digitalisering er det afgørende, at vi sikrer, at ingen, især ikke vores ældre medborgere, bliver efterladt på perronen.
Det er en social nødvendighed at inkludere alle i den digitale udvikling.
Sammen kan vi sikre, at dine erfaringer og kompetencer fortsat blomstrer.
Jeg ønsker dig et rigtig godt og udbytterigt kursusforløb.
Rasmus Kjær Kristiansen
Chef for uddannelse, erhverv og udvikling
VUC Storstrøm
Hvem er VUC Storstrøm Erhverv & Udvikling?
VUC Storstrøm har over 30 års erfaring med at udvikle og tilpasse kurser til offentlige organisationer og private virksomheder.
Vi kompetenceudvikler inden for en lang række felter – og vores undervisere er dygtige til at tilpasse undervisningen til flere niveuaer.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Hvad er FVU?
FVU står for forberedende voksenundervisning.
Et FVU-kursus hos VUC Storstrøm styrker dine grundlæggende kompetencer i enten Dansk, Matematik eller Digital.
Et FVU-kursus kan fx hjælpe dig med at følge med i den digitale udvikling eller ruste dig til et nyt job.
Læs mere om de forskellige FVU-fag: